Vinterbadning 2015

Vinterbadning 2015

Som de fleste har opdaget, er årstiden ualmindelig mild, og det er derfor stadig muligt at komme i gang med vinterbadning uden at få det store kuldechok.

Siden 2008 har vinterbadning været en fast aktivitet i Holte Roklub fra standerstrygning til standerhejsning. Det er også en aktivitet, der generelt bliver mere og mere populær, og i klubben betyder det bl.a. trængsel i saunaen flere gange om ugen.

For at give mulighed for at flere klubmedlemmer kan opleve denne dejlige vinteraktivitet, vil der fra 1.  januar 2015 være tændt for saunaen hver onsdag kl. 18-20 og hver søndag kl. 10-12.

For både nye og erfarne vinterbadere vil der være tilbud om nogle intro-/opstartsdage, hvor du kan høre nærmere om initiativet, lave konkrete aftaler og så selvfølgelig prøve en tur i søen og i saunaen:

Søndag den 28. december og søndag 4. januar begge dage kl. 11.00 – og onsdag den 7. januar kl. 18.00.

Husk tilmelding via Aktivitetskalenderen.

For en god ordens skyld skal det nævnes, at vinterbadning kan foregå enten med eller uden badetøj, mens ophold i saunaen altid sker iført håndklæde eller anden passende påklædning. Målgruppen for vinterbad-ning om onsdagen og søndagen er klubmedlemmer over 18 år.

Du kan læse mere om vinterbadning på klubbens nyhedsarkiv fra 2008.

Mange vinterhilsener
Tine Overby