Vi glæder os til sommeren 2015

Søkig til Immeln i Sydsverige 2014.

Når foråret lader vente på sig, så luner gensynet med sommerens dejlige oplevelser. Sommeren 2014 drog 5 holteroere som vanligt mod Sverige for at nyde de skønne søer og skove. En tradition gennem snart 10 år, hvor vi ror i vores havkajakker, hygger os og slapper af i kammeratligt selskab.

Havkajak på Immeln i Sydsverige

Sommerens videooptagelser havde forputtet sig på min computer, så jeg troede det var gået tabt. Glæden var stor da jeg genfandt dem og kunne klippe lidt sammen fra vores gode tur til Immeln i Sydsverige. Vi vil gerne dele vores oplevelser og inspirere andre klubmedlemmer til de fantastiske oplevelser Sverige kan byde på.

Du kan også gense vores tur på Raslungen i 2013.

De mere eller mindre medvirkende er Lars, Mads, Søren, Martin og Kim. Vi glæder os allerede til vores tur i sommeren 2015, selvom den endnu ikke er planlagt…

God rosæson til alle!