Sæsonstart for kapkajakkerne

Holte Roklubs ungdomshold træner cykelspinning.

Af Torsten Tranum.

Weekenden 15.-16. marts bød på træningssamling for klubbens kapkajak ungdom samt begyndere fra sidste år, som er interesserde i at smage på kapkajak. I fokus var hård træning og socialt samværd. De unge kapkajakroere har fået et nyt ansigt i trænerteamet, nemlig tidligere landsholdskajakroer Casper Nielsen, der afløser Johan Gamst i cheftrænerrollen.

Johan har igennem mange år gjort et kæmpe arbejde med at opbygge klubbens kajak-ungdomsafdeling, men har nu fået for travlt på arbejdet til at kunne lægge de timer som ungdomsarbejdet kræver. Camilla Bitsch og Rune Skov fortsætter som en del af trænerteamet og vil sammen med Casper Nielsen lede de unge kyndigt gennem sæsonnen.

Weekenden bød desværre på meget dårligt vejr, så træningen foregik indendørs med ergometer, teknik- og styrketræning samt en stor fællestræning med boksning og spinning i Radiometers lokaler i Brønshøj. Ligeledes blev der tid til skadesforebyggende træning, hvor Casper som fysioterapeut studerende kan give træningen en nyt element.

Der var i løbet af weekenden cirka 25 unge der deltog i samlingen. Træningsprogrammet var hårdt og mange viste god form og ser nu frem til den forestående træningslejr omkring påske, hvor nogle skal med kraftcenter Vejle til Italien og andre skal med kanoklubben 361 til Frankrig. Efter træningslejreren går stævnesæsonnen i gang og her vil de unge uden tvivl hente flotte resultater hjem til klubben.