Sådan gik Holte Roklub Weekend 2014

HR Weekend 2014

Så kom vi igennem det stort anlagte program. Vejret var ikke helt i vores ånd, men alle aktiviteter kunne dog gennemføres. Ja – måske kunne vi gode bruge lidt flere aktive deltagere, da det i 24-timers-roningen var svært at bemande en 2 årers inrigger i de 24 timer.

Det blev til 17 timer = 170 km i alt ud af 240 km. Der var flere der tog flere ture. Ret sejt, og prikken over I var Birgitte Krogh, der deltog med 4 ture – flot gået!

Jeg synes, vi havde en behagelig stemning og dem der havde forvildet sig i klubben enten som aktive eller tilskuere var i godt humør.

Se billedgalleri fra weekendens aktiviteter.

Lørdag hvor vi havde Roatlon kl. 9.00 var kampgejsten da også helt i top. Da de 2 km i roergometer, 2 km løb, 2 km i kajak og 250 meter svømning skule gennemføres, så blev der ikke givet ved dørene.

Til trods for, at vi har valgt at alle ror i samme bådtype (Coastfighter), så var ungdoms-kaprorerne ikke kede af at give den en over nakken. Selvom roerne er nok lidt bedre vandt med kapkajakker med et bedre glid. Turbådene har samme glid som en skoæske… 🙂

Ny verdensrekord i ergometer

Torben_30min_WR2014

Klokken 10 startede Torben Pedersen på et verdensrekordforsøg ved at køre i roergometer i 30 minutter for fuld kraft. Og han gjorde det sgu’! Tillykke til Torben.

Han slog den tidligere verdensrekord med 40 meter. Hvilket siger noget om marginaler. Det svarer til at Torben tog 4 rotag mere inden for de 30 minutter – fantastisk.

Båddåb af nye kajakker

Baaddaab_2014

Klokken 12 havde Bo Abenth opstillet til en båddåb. Vi har indkøbt to Coastlinere og to Coastfighter (der er kommer to mere senere). Vi fik døbt bådene og der var lige et glas boblevand med kransekage til.

Sidste aktivitet var HR Open med 21 km Marathon, samt underdistancerne 6 og 15 km. Grundet vejret måtte vi omlægge ruten lidt, så i stedet for at ro søen rundt roede man til Kollekolle over Farum og samme vej tilbag. Det gjorde at vi undgik hårdt vejr i Frederiksdal.

Undervejs var der billig øl, vand og pølser fra Søren og Nynnes pølsebar på broen.

Ungdomsrorerne havde alle meldt sig til 6 km ruten Storekalv rundt – en enkelt båd valgte de 15 km og 2 stk. 4 x outrigger og 2 K1 og 1 K2 kajakker valgte 21 km ruten.

Arrangementet sluttede kl. 16 præcis – 24 timer efter at vi var startet.
Tak til alle der deltog og til alle der kikkede ned i klubben og ikke mindst en tak til dem der hjalp på broen, i køkkenet, i motorbåden!

Resultatlisten fra Roatlon og HR Open vil komme senere, da der er opstået lidt udfordringer med et regneark. 🙂

Tekst & foto: Lars BP