Prøv kajakpolo i Holte Roklub

Kajakpolo 2014

Søndag 2. november afholdes et prøvkajakpolo-arrangement for at introducere kajakpolo til potentielle nye spillere. Vi er rykket indenfor i Skovlyskolens svømmehal søndag den 2. november 2014 kl. 16.30-18.30. Tilmelding nødvendig.

Målgruppe: Motiverede og engagerede kvinder og mænd (20år+). Også personer der pt ikke er medlemmer af Holte Roklub. Et par egnede kan sluses ind på det nuværende seniorpolohold der begyndte for et år siden. Nye spillere skal derfor have en god grundform.

Tilmelding: Da materiellet er begrænset og i tilfælde af aflysning eller ændring er tilmelding nødvendig. Tilmeld dig ved at skrive til Christian Fenger på cfenger@gmail.com. Du er kun tilmeldt ved positiv tilbagemelding. Kun tilmeldte kan komme på vandet. Yngre spillere (14-18år) bedes kontakte Erik (erik@traff.dk) og Jesper (jespertt@me.com).

Tid: Tilmeldte kan dukke op allerede kl 16, hvor der er træning for øvede spillere. Kl. 17.15 er de tilmeldte omklædte i f.eks. T-shirt, løbe- eller neopren-shorts samt sokker og kan forvente instruktion. Kl 18.15 forventer vi at afslutte på vandet.

Kajakpolo: Kajakpolo er en holdsport hvor hold på 4-5 personer spiller bold mod hinanden. Reglerne skaber rammer så alle kan have det sjovt ved at være med.

Kajakpolo i Holte Roklub: I sommerhalvåret trænes på bane ved Holte Roklub. Om vinteren trænes der i svømmehal. Holte Roklub gør sig hvert år gældende i DM i bedste række, og ønsker også at styrke bredden.