Roklubbens historiske udvikling i resume
Her har du en oversigt på årenes højdepunkter i Holte Roklub. Herudover er her et link til det gamle nyhedsarkiv fra vores forrige website, som udskiftet i maj 2013.
1998 – helikopterbesøg og nu på internettet
Formanden er Jesper Staal på 2. år En stor julefrokost blev afholdt med 70 til spisning noget der må blive til en tradition. Der blev bevilget penge fra Søllerød kommune til at renovere taget og baderum mm. Vi havde den glæde at kunne modtage ca. 30 nye roere, og der er i dag ca. 280 medlemmer.
1997 – mange solide aktiviteter
1996 – deltagelse i OL og Næsseslottet fester
1995 – flotte resultater blandt roerne
1994 – ny formand og tiltrængt vedligehold
1993 – nye bygningsprojekter m.m.
1992 – klubben var stolt
1991 – friske kræfter og mange aktiviteter
1990 – mangel på instruktører
Kajakkaproerne er igen gode til DM resultaterne taler for sig selv, 8 guld / 9 sølv / 5 bronze.
1989 – 50 års jubilæum
Ligeledes forventes en kraftig fremgang på motionsfronten. Der er planlagt endnu et rekordforsøg, adskillige langture, samt deltagelse i motionsstævner.
Klubben må betragtes som værende i rivende udvikling, hvor målet er, at bringe Holte Roklub sikkert ind i 90’erne.
Selve jubilæet afholdes ved standerhejsningen, den 8. april 1989. Standerhejsningen foregår kl. 11 og om aftenen er vi indbudt til festmiddag i roklubbens lokaler. Festmenuen lyder på: Tomatrand med krabbesalat, samt andepate med Waldorfsalat – herefter oksehøjreb med kartoffelsalat, samt røget lammekølle med græsk salat – og til dessert, romost og brie.
Der var dækket op i bådhallen og i klublokalet til 150 glade gæster. Under festen blev der underholdt med taler og Oluf »Bådbrækker« fremsagde digte. Benny Larsen var auktionarius, da der blev afholdt auktion over de flasker som klubben havde fået i løbet af dagen. Der blev festet til langt ud på natten. Det var det første år med »roskole« som fungerede således, at man først blev instrueret 3 uger i inrigger og derpå kunne kaninerne vælge sculler eller kajak de næste 3 uger, og omvendt.
Året var også det andet år med 24 timers roning, vi nåede ikke at slå rekorden fra året før. Der manglede blot 10 km (én tur) Der blev roet i alt 230 km. Per Selchau var nu formand på 2. år. Det var et godt år for kajakkaproerne. De havde 9 guld / 6 sølv / 2 bronze med hjem fra DM. Der startede 40 nye roere det år. Der blev døbt 17 kaniner.
1988 – ny støtteforening og rekordforsøg
Omkring St. Hans aften gennemførtes et rekordforsøg. Der blev roet uafbrudt i 24 timer i en 2-åres inrigger mellem Holte Roklub og roklubben Furesøen. Ca. 40 medlemmer deltog, adskillige medlemmer var endog med på op til 4 ture. Vi tilbagelagde over 240 km i løbet af de 24 timer forsøget stod på. Aktivitetsmæssigt var arrangementet en succes, der blev fulgt af mange interesserede, også udenfor klubbens regi, idet lokalradioerne udsendte interviews med løbsdeltagerne.
1987 – bygningsmæssige udfordringer og ændringer
De foregående vintre oplevede vi betydelige vandskader, idet nedløbsrørene fra det flade tag var frosset til. Søllerød Kommunalbestyrelse bevilligede kr. 100.000,- til renoveringen. Taget fik pålagt nogle kiler, der gjorde, at der kom hældning på taget. Inde i bådehallen blev det såkaldte glasbur fjernet til fordel for et stort kajakstativ.
1986 – nyt træningstøj, nye vedtægter, Roangeaden
Dette år blev Roangeaden en ekstraordinær stor succes. En pattegris, som under løbet blev stegt midt på bådebroen, gjorde arrangementet mindeværdigt.
Samme år nedsatte bestyrelsen et udvalg, der skulle revidere klubbens vedtægter. Vi havde gennem flere generalforsamlinger oplevet, at der var rig mulighed for forskellige fortolkninger af vedtægterne. K.E Nielsen producerede første udgave af lovene, der efter adskillige mindre revideringer, i 1987 blev vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling.
1985 – succes med hvervekampagne
Kaproerne fik bedre indendørs træningsforhold denne vinter, idet der blev indkøbt 2 roergometre.
1982 – DM-håb sat ud af spillet pga. motorbåduheld
1981 – Lagan-lejren og genoprejsning af klubånden
Det var ligeledes et tegn på genoprejsning af den ellers middelmådige klubånd, at vi i oktober 1981 ved egne kræfter og malerleverrandørfirmaet Flügger gennemførte en solbeskyttelse af klubhuset for ca. 6% af daværende malerpriser. Ånden var reddet og møderne med Fritidsstyrelsen blev mere åbne.
1980 – populære gæsteaftener
1979 – 40 år jubilæum
I denne periode så et nyt motions-inriggerløb, nemlig Roangeaden, dagens lys. Roklubber omkring Furesøen, Lyngby og Bagsværd Sø blev inviteret til at dyste i inrigger på en fastlagt 15 km lang rute rundt i Furesøen. Flere steder på ruten var der placeret banedommere med walkie-talkiekontakt til basen i Holte Roklub, hvor publikum blev løbende underrettet og bådenes indbyrdes placering. Dette arrangement, som blev grundlagt af Klaus Jacobsen, blev fra starten en kæmpe succes.
Ikke mindst festen om aftenen med orkester og sangdyst, blev et varemærke for arrangementet og klubben udadtil. De følgende år tog de mange tilmeldinger næsten overhånd. Enkelte år deltog langt over 100 roere. En ny tradition blev her grundlagt.
1978 – problemer med baderum & sauna
1976-1977 – nye både efter indsamling
1975 – nu også kajakroning pga. økonomiske udfordringer
En af klubbens gode venner, ingeniør Werner Ruff, som tidligere havde været os behjælpelige , arrangerede et tilskud til os fra Sparekassen for Lyngby og Omegns Fond, som sammen med pengene fra avisindsamlingen gjorde os i stand til at indkøbe 8 kajakker, som vi ved standerhejsning kunne navngive med navne begyndende med A. For at introducere de nye både i klubben foranstaltede Finn Jensen en præsentation af kajakkerne i forbindelse ved vintersvømningen – en ide, hvis gennemførelse blev en succes.
Da man fra andre roklubber vidste, at der let kunne komme problemer roere og kajakroere imellem, besluttede bestyrelsen, at alle skulle frigives i robåd for herefter at vælge bådtype, ener-kajak, singlesculler, toerkajak, dobbeltsculler, inrigger o.s.v. på den måde var alle »roere« og dermed ligestillede medlemmer. Avisindsamlingens resultat gav os blod på tanden, og året efter startede vi for første gang et egentlig loppemarked, som allerede det første år gav os et overskud på kr. 15.000,-. Her påtog ideens ophavsmand, Ole Westergaard, sig at lede jobbet – en aktivitet som fortsatte i flere år til gavn for klubbens bådefond, og blev betragtet som en »Holte Begivenhed«.
1974 – 5 nye både
I maj måned fik Rolf Schmidt, der dette år fungerede som klubbens formand, overrakt Søllerød Kommunes Idrætslederpris for sin indsats for Holte Roklub og for idrætten i kommunen. Overrækningen skete ved den årlige idrætssammenkomst på rådhuset, en begivenhed, der i de senere år har bragt andre hædersbevisninger til roere fra klubben.
1973 – støt voksende medlemsantal
Udover de førnævnte motionsaktiviteter startede Carl Aage Gerhardt og Dagmar Andersen i 2973 de såkaldte »Skildpaddeløb« i Rude Skov, en succes der har holdt sig siden, med god deltagelse af alle aldersgrupper, og ofte med medlemmernes venner og familie som deltagere.
Problemer med det nye klubhus begyndte at opstå dette år, idet taget viste sig at være utæt ligesom baderummenes beklædning begyndte at slå fra. Begge dele blev repareret efter flere møder med de oprindelige leverandører – og uden udgift for klubben.
I 1973 startede vore egentlige svømmeaftener på Skovly Skolen. Her blev svømmetræningen lagt til rette, der blev aflagt svømmeprøver og afholdt kapsvømning. År efter år har klubbens medlemmer flittigt benyttet dette tilbud.
1972 – 6 nye både
1971 – indvielse af nyt klubhus
Ved selve indvielsen fik klubben mange gaver – her skal blandt andet nævnes Gudmund Schack Pokalen – en vandrepokal – som tildeles en ungdomsroer, der efter bestyrelsens skøn har passet sin træning, og som i øvrigt har vist et godt eksempel – og Furesøpokalen – en gave fra Roklubben Furesøen – som tildeles et medlem, der har gjort en særlig god indsats indadtil for klubben i det forløbne år og/eller har repræsenteret klubben på en fin måde udadtil. Liste over modtagere af disse pokaler findes andensteds i denne beretning.
Indvielsen foregik i pænt vejr med deltagelse af Vedbæk Gardens søde piger, hvorefter der var besigtigelse af vore nye faciliteter samt et glas vin til alle gæster og medlemmer.
Klubbens bestyrelse vidste, at der stod store opgaver forude, som skulle løses. Vi var på dette tidspunkt ca. 50 medlemmer med et nyt klubhus, en af landets bedste trænere, men uden penge og næsten uden både. Driften af det nye klubhus blev diskuteret i alle dette års bestyrelsesmøder, ligesom udvidelsen af såvel medlemstal og bådpark.
Vedbæk Roklub var ved at afgå en stille død netop i disse år. Formanden for S.I.S., Finn Glud Konradsesn, klubbens formand og Vedbæk Roklubs bestyrelse gik sammen og forhandlede sig til en sammenslutning, der fandt sted den 1. december 1971. Herved fik klubben tilført såvel både som andre værdier, som var af uvurderlig betydning. Således besluttede bestyrelsen, at indkøbe en singlesculler, idet vi netop dette år havde fået et nyt rotalent til klubben, som ønskede Ludek Pojenzny til træner. Det var Finn Jensen, som efter nogle års roning senere blev bestyrelsesmedlem, og selv træner for kajakroerne.
Netop denne startede vintertræningen for alvor, for såvel motionister (gymnastik) som for kaproerene, og begge blev en succes fra starten.
1968 – gang i byggeplanerne
Endnu engang måtte byggeplanerne igennem de bevilgende myndigheder. Kommunalbestyrelsen var endnu engang positivt stemt og garanterede for de nye lån, idet Holte Roklub skulle optage alle de fornødne lån minus kr. 50.000,- , som roklubben selv måtte betale enten i form af kontanter eller ved eget arbejde, mens kommunen så betalte renter og afdrag på lånene. Bestyrelsen blev enige om, at vi selv skulle præstere de kr. 50.000,-, og mange medlemmer mødte op, og var med til at planere og skove området, hvor klubhuset nu ligger.
Et kæmpe arbejde som krævede mange timers hårdt arbejde, selv om vi benyttede maskiner i den udstrækning vi kunne. Ligeledes skulle der etableres byggeplads – det skete på den nuværende plæne foran klubhuset. Arbejdet var hermed i gang og blev gennemført ret planmæssigt.
Året før byggeriet kom i gang blev en flygtning fra Tjekkoslovakiet, Ludek Pojenzny, medlem i klubben, og som tidligere medaljetager på den tjekkiske otter i Rom og Tokyo samt senere træner, var han en kapacitet på træningensområdet. Han tilbød sig som træner i roklubben, og begyndte allerede så småt i det gamle klubhus. Han startede hermed den egentlige moderne kaproningstræning i klubben og var i mange år klubbens effektive og respekterede træner.
1967 – et skitseforslag
1966 – byggeudvalget fortsætter
1964 – 25 års jubilæum
På generalforsamlingen den 28. februar 1962 på Rudegaard meddelte formanden Aage Lahn Sørensen, at han ikke kunne modtage genvalg. Under »eventuelt« foreslog Tage Jensen, at den afgående formand blev udnævnt til æresmedlem, hvilket fik forsamlingens enstemmige tilslutning og bifald. »Ro-Søren«, Aage Lahn Sørensen, havde på dette tidspunkt gjort et helt enestående lederarbejde for klubben i over 20 år.
1963 – nedsættelse af byggeudvalg
1958 – drømme om nyt klubhus
1957 – sammenslutning med Holte Dame Roklub
I disse år og i årene derefter skete der en udvikling i kaproning, og flere gode resultater blev opnået om end ikke af de helt store. Klubbens medlemstal var i disse år ret konstant på omkring 40–50 medlemmer, og når man trods ihærdige anstrengelser fra bestyrelsens side ikke opnåede et større medlemstal, skyldtes dette sikkert klubfaciliteterne, som var meget primitive. Dertil kom, at der stadig var vrøvl med taget, ligesom funderingen af huset lod meget tilbage at ønske.
1955 – indsamling til bådfonden
1953 – nye faciliteter
1952 – Holte Dame Roklub
1951 – broproblemer og venskabsmatcher
Klubbens tidligere mangeårige formand Ole Arboe, som i tidens løb havde udrettet så meget for klubben, blev i 1951 udnævnt til æresmedlem på en ekstraordinær generalforsamling i klubhuset den 10. august.
1950 – en dameafdeling oprettes under stor diskussion
En sådan næsten provokation måtte naturligvis resultere i en følesladet diskussion, i hvert fald var bestyrelsen delt i to lejre, og såvel i bestyrelsesmøderne som på den efterfølgende generalforsamling, var argumenterne imod at oprette en dameafdeling, at det ville skabe problemer af økonomisk art, og at det i øvrigt ville ødelægge disciplinen – ja måske endda moralen!.
På generalforsamlingen enedes man dog om, at undersøge mulighederne for en vedtægtsændring, og hvad en sådan i øvrigt ville medføre.
Den 11. maj 1950 afholdtes der en ekstraordinær generalforsamling, hvor medlemmerne skulle tage stilling til et forslag om at tillade damerne at benytte Holte Roklubs bådehus og materiel i resten af sæsonen – dog skulle omklædning foregå i naboklubben, Holte Kano- og Kajakklubs lokaler. Forslaget blev forkastet, men Holte Dame-roklub blev i 1950 en realitet med bopæl i ejendommen Dronninggårds Allé 70. 1950 besluttede bestyrelsen sig i øvrigt til at forsøge at få flere medlemmer, og et udvalg blev nedsat for at arrangere et propagandafremstød, som bl. a. kom til at omfatte et interview med formanden i det lokale blad, annoncering i Holte biograf, og et fremstød blandt medlemmerne for at skaffe emner. Året sluttede alligevel status quo med 40 aktive og 20 passive medlemmer.
1949 – 10 års jubilæum
At 1949 var et år med succes på andre områder, idet bestyrelsen, efter ansøgning om tilskud fra Søllerød Kommune til indkøb af nye både, havde den glæde at modtage tilsagn om sådant på kr. 198,-.
1947-1948 – venskabsmatch mod Rungsted Roklub
1946 – efter krigen
1945 – frihedsbevægelsen og en svag rosæson
1942 – i krigens skygge
Af andre problemer var tilslutningen til diverse vinteraktiviteter i disse år. Således måtte flere medlemsmøder aflyses på grund af »de for tiden herskende forhold«. Det er formodentlig krigstidens udgangsforbud, uroligheder, luftalarmer m.m. bestyrelsesprotokalet hentyder til, ligesom adskillige medlemmer var aktive i modstandsbevægelsen. Også sommeraktiviteterne i 1945 var der problemer med.
1941 – vintergymnastik og ombygning af klubhuset
Klubhuset var allerede fra starten for lille, og opbevaring af årerne blev et stort problem. Derfor udarbejdedes i 1941 tegninger til et »åretårn«. Samme år indkøbtes en brugt 4-åres outrigger som supplement til klubbens inrigger, og da det viste sig, at denne båd ikke kunne være i klubhuset, måtte det forlænges. Det ombyggede klubhus stod færdigt i 1942.
1940 – en succesrig begyndelse
Senere i sæsonen deltog klubben i Danmarksmesterskaberne på Bagsværd Sø i to-åres inrigger (resultatet er velbekendt, det var alt andet end godt). I august måned deltog man ligeledes i efterårskaproning i Københavns Havn, hvor klubbens begynderfirer-inrigger erobrede en »smuk andenplads på en sådan måde, og i så skarp konkurrence med kredsens klubber, at det tjener holdet til megen ære«
Denne sæson sluttede den 6. oktober med klubkaproning, standerstrygning og om aftenen fælles kaffebord på Søllerød Kro med efterfølgende dans. Det vedtoges på det forudgående bestyrelsesmøde den 12. september 1940 at sende meddelse om denne afslutningsfest til Lyngby Roklub.
På vinterens generalforsamling kunne formanden, Dr. Wandel, i øvrigt meddele, at klubbens 37 medlemmer havde roet 11.138 km., eller godt 300 km. pr. medlem i gennemsnit, og at klubbens fem både tilsammen havde været på 520 ture. Et ganske flot resultat, især når man tager i betragtning, at egentlig kaproningstræning, som vi kender det i dag, ikke eksisterede.
1936/1939 – Holte Roklubs grundlæggelse
Klubbens historie starter egentlig den 19. februar 1936, hvor bestyrelsen i »Yachtklubben Furesøen« beslutter at oprette en roafdeling.
Klubbens kasserer Em. Høffeldt meddelte på dette møde, at han sammen med andre gode venner af Yachtklubben havde erhvervet ejendommen »Skovnæs« Dronninggaards Allé 112. Yachtklubbens navn ændredes samtidig til »Sejl- og Roklubben Furesøen« og roafdelingen fik sit bådehus placeret på den nyerhvervede grund.
Samarbejdet mellem de to afdelinger virkede imidlertid ikke som ventet, specielt var det de økonomiske problemer, der trængte sig på, idet anskaffelsen af både og driften af roafdelingen var dyrere, end stifterne havde regnet med.
Den 18. januar 1939 samledes en kreds af tidligere og daværende medlemmer af klubbens roafdeling til møde i Yachtklubbens lokaler vedrørende dannelsen af en ny roklub i Holte. Man besluttede ved denne lejlighed at stifte en ny klub, og for straks at give klubben midler til de forskellige forarbejder oprettedes en overenskomst, der havde følgende ordlyd:
»På et i dag den 18. januar 1939 afholdt møde mellem nedenstående underskrivere vedtoges at søge dannet en roklub med hjemsted i Holte, og under navnet »Holte Roklub« som følge af roafdelingen i »Sejl- og Roklubben Furesøen« ophævelse.
Det vedtoges endvidere at fremskaffe en passende startkapital, hvorfor man enedes om, og ved underskrift på nærværende, forpligter sig til at indbetale hver kr. 30,- med kr. 10,- den 1. februar, den 1. marts og den 1. april 1939.
Endelig vedtoges det at nedsætte et udvalg på 6 medlemmer til udarbejdelsen af klubbens vedtægter m.v. samt til, at søge forhandlinger med Søllerød Sogneråd med et årligt, kontant tilskud, samt vederlagsfri overtagelse af en ubebygget grund ved Furesøen.
Udvalget kom til at bestå af direktør Ole Arboe, arkitekt Ib Johansen, murer Mogens Bærentzen, skrifttegner Tage Schiller Jensen, fuldmægtig K. Langhoff og læge Chr. Wandel.
Foranstående tiltrædes (signeret):
Ole Arboe, Axel Ottosen, Erik Børge, Aage Sørensen, Peter Birkested, Ib Johansen, Jørgen Møller, K. Langhoff, Tage Schiller Jensen, Eigil Andersen, P. Brøndum, M. Bærentzen, C. Schiøning, H. Petersen, K. Bielefeldt, Chr. Wandel, Hans Christensen«.
Fødselsvanskeligheder
At starten af roklubben var svær fremgår klart af journalen. Den nedsatte komité afholdt i vinteren 1938/39 flere møder, men på grund af forskellige forhandlinger – opstået på foranledning af og med partialobligationsejerne i »Sejl- og Roklubben Furesøen« skred arbejdet kun langsomt frem.
Endelig i midten af april måned fremkom der under forhandlingerne med de nævnte partialobligationsejere positive resultater, omen kun med mundtlig tilkendegivelse overfor Dr. Wandel, der under forhandlingerne alene havde repræsenteret komiteen. Komiteen besluttede at indkalde underskriverne af overenskomsten samt enhver rosportsinteresseret til et møde på Holte Hotel den 24. april 1939 kl. 8.00.
Deltagernes antal var ca. 20, og møder indledtes med, at Dr. Wandel bød velkommen og foreslog bankbestyrer Evaldsen til mødets dirigent. Hr. Evaldsen valgtes enstemmigt og gav straks ordet til Dr. Wandel, der aflagde følgende af komiteens udarbejdede beretning:
Ved afslutningen af rosæsonen 1938 indkaldte en lille kreds af aktive roere til møde i klubhuset, Dronninggaards Alle 112, og udtalte ved den lejlighed bekymring for roklubben »Furesøens« fremtid. Man følte denne truet af afgang af medlemmer grundet på manglende interesse indenfor ledelsen og administrationen og grundet på økonomiske vanskeligheder, der syntes at umuliggøre fornyelse af materiale m.v. En reorganisation syntes at være mere end påkrævet, men der herskede på mødet stærk tvivl om, at en sådan lod sig gennemføre.
Imidlertid optog roafdelingernes 2 repræsentanter i bestyrelsen, forhandlingerne med dennes øvrige medlemmer, men forhandlingerne gik kun dårligt og endte snart resultatløst, hvorefter roernes repræsentanter nedlagde deres mandat.
Man havde endog en overgang det indtryk, at man indenfor bestyrelsen hellere så roernes hæl end tå.
Langt den største del af roerne indsendte derefter til bestyrelsen meddelse om deres udtræden af klubben pr. 1. april 1939.
Endelig afholdtes den 18. januar 1939 et møde i klubben, hvor en lille snes medlemmer var til stede, og man vedtog her enstemmigt, at virke for dannelsen af en ny ro-klub under navnet »Holte Roklub« og hver indbetale et nærmere fastsat beløb til afholdelse af de foreløbige omkostninger ved starten, og arbejdet for den ny klubs eget hus og materiel.
Et udvalg blev nedsat til varetagelsen af de forberedende arbejder ved klubbens start – såvel indadtil som udadtil. Af protokollen fremgår følgende:
»Udvalget har nu delvis afsluttet dette arbejde, og ønsket at nedlægge beretningen herom, samt ønsket at afholde den ny klubs første møde og konstituerende generalforsamling.
En af komiteens første handlinger var, at anmode Søllerød Sogneråds skovudvalg om dets medvirken overfor Sognerådet til vederlagsfrit, at stille en grund ved Furesøen til klubbens disposition til anbringelse af bådehus og badebro.
Herpå havde man ikke modtaget noget skriftligt svar, men gennem kommunens ingeniørkontor fik vi anmodning om, at deltage i et møde ved Furesøen neden for Frederikslund Skov. Fra kommunens side var til stede medlem af Sognerådet Hr. A. Fæster Carlsen, samt kommuneingeniøren, og fra komiteens side arkitekt Johansen.
Ved denne lejlighed blev der anvist os en yderst velbeliggende grund, som må siges at være glimrende egnet til formålet.
Nu var tiden altså inde til, at forberede bygningen af et bådehus, og man påbegyndte bygningen af et bådehus, og man påbegyndte så småt drøftelserne herom, da bestyrelsen for »Sejl- og Roklubben Furesøen« indkaldte Dr. Wandel til møde i klubhuset og her meddelte, at partial-obligationsejerne var enedes om, at overdrage en ny roklub bådehus og 3 både vederlagsfrit, dog med godtgørelse af halvdelen af omkostningerne ved sejl – og roafdelingens adskillelse, ca. 100,- samt på betingelse af, at der efter bådehusets flytning sker en fuldstændig oprydning og planering af grunden hvorpå huset stod.
Da dette stod fast, afholdt komiten straks møde, og vedtog at indkalde til konstituerende generalforsamling med klubbens start som første punkt på programmet og for, overfor medlemmerne, at klarlægge stillingen, som den er i dag.
Vi har altså nu 3 4-åres både, der trænger til at gøres klar. Vi har et bådehus, der er godt, men først skal flyttes, og det kan blive vanskeligt nok, men her må hver især hjælpe til så godt man kan.
I kassen har vi 350,- kr. og håber snart at have ca. 600,- kr.
Kontingentet skal vi fastsætte nu i aften, og det vil af kasseren blive opkrævet fra 1. juni – hvad vi når af roning i maj måned er derfor gratis.
Det forslag til vedtægter komiteen har udarbejdet vil nu blive forelagt til diskussion – evt. ændring og derefter til vedtagelse.«
Da der umiddelbart forinden mødets afholdelse fra Søllerød Kommunes ingeniørkontor var indløbet meddelse om, at Sognerådet på visse nærmere angivne betingelser havde stillet en grund ved Furesøen nedenfor Frederikslund Skov til rådighed, sluttede Dr. Wandel beretningen med oplæsning af ingeniørkontorets skrivelse.
Klubbens start
Umiddelbart herefter gik Dr. Wandel over til næste punkt, ved at foreslå forsamlingen, at starte Holte Roklub, og ved forespørgsel til hver enkelt mødedeltager vedtoges forslaget enstemmigt.
Herefter suspenderedes mødet af dirigenten, men fortsatte umiddelbart efter som Holte Roklubs konstituerende generalforsamling.
Herunder blev vedtægterne gennemgået, og af vedtægterne lægger man bl.a mærke til:
- Paragraf 4: Klubbens stander er hvid med 3 blå bølgelinier kranset af egeløv. Emblem som standeren.
- Paragraf 5: Som medlem af klubben optages med bestyrelsens godkendelse enhver ung mand der er fyldt 17 år etc. etc.
Klubbens stander er altså den vi stadig har den dag i dag. Man vil også bemærke, at klubben var en ren »mandeklub« fra starten, noget som i øvrigt var almindeligt på den tid.
Flytning af klubhus
Den følgende måned gik medlemmerne i gang med at nedrive, og flytte bådehuset over til den nye grund.
For at klare etablerings udgifterne havde bestyrelsen samme sommer ansøgt Sognerådet om et lån på kr. 4000,-. Dette blev afslået, men til gengæld havde Sognerådet besluttet at yde et kontant tilskud på kr. 3000,-, hvilket naturligvis var en megen kærkommen gave.
I de følgende måneder arbejdedes der energisk fra bestyrelsens side med etableringen af bådebro, indkøb af standere, bådshager, emblemer, udfærdigelse af bomærker og skilte (til huset) samt indrykning af propagandaannoncer.
Indvielse
Den 13. august 1939 kl. 14.00 kunne man endelig indvi det nye klubhus og hejse standeren officielt. Der blev ved denne lejlighed serveret vin og kransekage!