Holte Roklubs historie

En storslået sæsonstart. Ved stander hejsning havde vi besøg af en redningshelikopter fra eskadrille 722 i Værløse, de lavede er redningsøvelse og opvisning lige over os, det var larmende og flot. Af aktiviteter er de to motionsafdelinger i stor fremgang mens der er et generationsskifte i kap afdelingerne. Til en ny sport i klubben der er indkøbt 8 stk. Kapkanoer som alle medlemmer er velkommen til at prøve. Vi kom på Internettet med adressen www.holte-roklub.dk, en hjemmeside som Mads Marholt administrerer, og hvis man har en E-mail kan man tilmelde sig på vores hjemmeside, hvor Mads udsender nyheder m.m. fra klubben. Mads har også været kreativ i klubben, hvor han har lavet en bar, men pt. er den nu kun til at hænge i, da den ikke er indviet. I år fik vi yderligere 20.000,- kr. fra BG bank og Unibank til indkøb af børnekajakker.

Formanden er Jesper Staal på 2. år En stor julefrokost blev afholdt med 70 til spisning noget der må blive til en tradition. Der blev bevilget penge fra Søllerød kommune til at renovere taget og baderum mm. Vi havde den glæde at kunne modtage ca. 30 nye roere, og der er i dag ca. 280 medlemmer.

Klubben ligger nu rimeligt solidt med aktiviteter i alle afdelinger, dog med undtagelse af baglæns-kapafdelingen. Ro-motion har en kæmpe fremgang og kajakafdelingerne køre også godt. Endnu en »Gori-dag«. 23 medlemmer spenderede en weekend og hele klubben blev malet fra a til z. Der er indført nyt roskolesystem, således at man ikke mere behøver at ro inrigger før man får lov til at ro kajak eller sculler. Der var 24 kaniner til dåb. Tage Hering går af som formand og bliver afløst af Finn Landgren-Petersen indtil generalforsamlingen, hvor det først lykkedes at finde en ny formand efter en ekstraordinær generalforsamling og det blev Jesper Staal. Torsten Tranum-Jensen formåede store resultater internationalt med guld i junior K1 1000 meter og også i marthon junior VM var han uovervindelig. Cecilie Ammitzbøll har stor aktivitet med instruktion i børne-kajakker hver søndag. Der blev oprettet en støtteforening for eliteroerne HACKT »Holte Aquatic Competition Kajak Team«. Den skulle forsøge at få sponsorpenge. Der blev afholdt kulturnat i Søllerød kommune og vi roede rundt på Vejlesø med lygter på bådene, så alle der stod på Holte Havn (ca. 300 personer) kunne se os.

Igen i år er klubben godt kørende. Det er den mest vindende klub i kajak. I baglænskaproningsafdelingen er der midlertidigt ingen aktive, men det kommer nok igen. Jesper Staal og Thor Nielsen fra Sundby er til OL denne gang i Atlanta. Det blev til en 6. Plads i K2 1000 m og Jesper kunne ses i avisen sammen med Kronprinsen i kajakken. Hjemme på Furesøen blev der udkæmpet et større søslag ved Næsseslottet. Overværet af Dronning Margrethe og prins Henrik i anledning af slottet var blevet renoveret og bragt tilbage til De Conicks tid. Det var et tilløbsstykke med ca. 10.000 tilskuere og 63 små både fra roklubber og sejlklubber med 250 aktører. Tage Hering er formand på 3. år.

Jørn Wagner’s ansøgning om 1. sal faldt ikke ud til vores fordel, men vi fik gassen. En første sal ville være for dyr at etablere, da de store limtræsbjælker skulle brandsikres. Konstruktionen ville desuden blive for tung til piloteringen, hvis der skule brandsikres. Men der blev bevilget penge til gas og ny belysning i bådhallen. Der blev uddelt hæder til Torsten Tranum- Jensen, Cecilie Ammitzbøll og Jan Hering fra Københavnsfonden. Tage Hering er formand på 2. år. Jesper Staal var til VM og blev nr. 6 sammen med Thor Nielsen fra Sundby. Et nyt tiltag i Holte Roklub er børnekajak. Børn kan fra 7 års alderen manøvrere de nye både uden at skade sig selv eller båden. Penge til disse både er kommet fra Søllerød kommunes 5% fond, Tuborg fonden og DKF.

Formandsskift igen til Tage Hering. Stadig meget aktivitet, dog er baglænskaproerne ved at løbe tør for aktive. Der bliver gjort noget ved vores fælles rammer, klubben bliver malet – »Store Gori-dag« i Holte. Også inden dørs, (der kommer vi jo også), så omklædningsrummene fik en overhaling. Jesper Staal og Thomas Sanvik var udtaget til VM.

Et år der kører som de forgående. Jørn Wagner tager hul på store projekter og søger bl.a. om at indrette 1. salen og udskifte el- opvarmningen med naturgas. Et stort planlægnings arbejde som varer i mange år. Handicapturneringen genoptages i dens nuværende form med en rute der går over til Vejlesø og tilbage, 2 gange, i alt 5 km. Jakob Kobbernagel er formand på 2. år Den nuværende rengøringsordning blev udtænkt.

Ved general forsamlingen får vi ny formand Jakob Kobbernagel. Vores flydebro kunne ikke tåle vinteren og blev offer for isskruninger. Jørn Wagner tog mål og arrangerede en arbejdsdag og så havde vi en ny bro. Vores gamle redaktør af »Sprøjt« Henning F. Olesen døde. Jesper Staal var deltager ved OL i Barcelona og fik en flot 6. plads sammen med Thor Nielsen fra Sundby. Klubben var stolt.

Der er stor aktivitet i klubben på alle fronter, forlæns som baglæns morgen og aften. Baglæns kap forøger afdelingen med nye kap roere. Kap forlæns har også tilgang og der er nu mange på landsholdet, det betyder at de er på mange træningslejr og de fleste træner på Bagsværd sø. Motionsafdelingerne kører i højeste gear, men roskolen er midlertidigt nedlagt. Instruktionen bliver varetaget af udvalgte hjælpe instruktører, som er personer der har roerfaring men ikke er uddannet. Det fungerer godt. Søren Aasmul gør gode resultater i tung sculler. Og det er første år med handicaproning i kajak. En rute der gik fra HR til sejlklubben og tilbage. Handicap systemet er et løb hvor de langsommeste starter først og derefter de hurtigste. Tiden er udregnet således, at alle vil komme i mål samtidigt. Men hvis man har forbedret sig kommer man først og derved har vi en vindere. Per Selchau var formand på 4 år. Medlemstallet stiger med ca. 30 nye.

Vores roskole fortsætter i samme form omend med lidt svage kræfter, da det var »Tordenskjolds soldater«, der på 3. år forsøgte at gøre 30 kaniner til roere. Vi manglede ny tilgang af instruktører, men det holdt. Mads Marholt startede sammen med Klaus og Ulrik Poulsen en social støtte forening, som havde til formål at lave fester og aktiviteter. Over skuddet fra disse aktiviteter blev brugt til at indkøbe en ny grill og andre effekter til det sociale liv i klubben. Per Selchau var formand på 3. år. Det var også året, hvor baglænskaproerne fik klubbens hidtil største enkelt sponsorstøtte nemlig 36.000,- fra Realkredit Danmark til en kap sculler.

Kajakkaproerne er igen gode til DM resultaterne taler for sig selv, 8 guld / 9 sølv / 5 bronze.

Som kaproningsklub har foreningen i 1988 fulgt udviklingen, der har kendetegnet klubben de seneste 5-6 år. Vi er i konstant fremgang på dette område. Det er især vores kajakroere, som har hentet resultaterne de seneste år. De har med mange nationale og internationale mesterskaber slået fast, at i 1988 var Holte Roklub landets stærkeste kajakklub. Med vores har det knebet med resultaterne, men denne udvikling ser ud til at være vendt og vi forventer os meget af begge kapafdelinger i 1988.

Ligeledes forventes en kraftig fremgang på motionsfronten. Der er planlagt endnu et rekordforsøg, adskillige langture, samt deltagelse i motionsstævner.

Klubben må betragtes som værende i rivende udvikling, hvor målet er, at bringe Holte Roklub sikkert ind i 90’erne.

Selve jubilæet afholdes ved standerhejsningen, den 8. april 1989. Standerhejsningen foregår kl. 11 og om aftenen er vi indbudt til festmiddag i roklubbens lokaler. Festmenuen lyder på: Tomatrand med krabbesalat, samt andepate med Waldorfsalat – herefter oksehøjreb med kartoffelsalat, samt røget lammekølle med græsk salat – og til dessert, romost og brie.

Der var dækket op i bådhallen og i klublokalet til 150 glade gæster. Under festen blev der underholdt med taler og Oluf »Bådbrækker« fremsagde digte. Benny Larsen var auktionarius, da der blev afholdt auktion over de flasker som klubben havde fået i løbet af dagen. Der blev festet til langt ud på natten. Det var det første år med »roskole« som fungerede således, at man først blev instrueret 3 uger i inrigger og derpå kunne kaninerne vælge sculler eller kajak de næste 3 uger, og omvendt.

Året var også det andet år med 24 timers roning, vi nåede ikke at slå rekorden fra året før. Der manglede blot 10 km (én tur) Der blev roet i alt 230 km. Per Selchau var nu formand på 2. år. Det var et godt år for kajakkaproerne. De havde 9 guld / 6 sølv / 2 bronze med hjem fra DM. Der startede 40 nye roere det år. Der blev døbt 17 kaniner.

Onsdag d. 8. juni 1988, blev der afholdt stiftende generalforsamlinger i »Støtteforeningen af 1988«. Foreningen har til formål at virke for udøvelsen af kaproning blandt Holte Roklubs medlemmer. Foreningen kan alene yde økonomisk støtte til kaproende medlemmer i Holte Roklub. Holte Roklubs formand og næstformand er fødte medlemmer af støtteforeningens bestyrelse.

Omkring St. Hans aften gennemførtes et rekordforsøg. Der blev roet uafbrudt i 24 timer i en 2-åres inrigger mellem Holte Roklub og roklubben Furesøen. Ca. 40 medlemmer deltog, adskillige medlemmer var endog med på op til 4 ture. Vi tilbagelagde over 240 km i løbet af de 24 timer forsøget stod på. Aktivitetsmæssigt var arrangementet en succes, der blev fulgt af mange interesserede, også udenfor klubbens regi, idet lokalradioerne udsendte interviews med løbsdeltagerne.

Af bemærkelsesværdige nyskabelser i de nye love kan nævnes: At ungdomsmedlemmer (15-17 år) blev stemmeberettigede og delvis valgbare til bestyrelsen. Lovændringer gennemføres ved 2/3 stemmeflerhed, uanset antallet af fremmødte. Kontingentet blev fjernet fra lovene.

De foregående vintre oplevede vi betydelige vandskader, idet nedløbsrørene fra det flade tag var frosset til. Søllerød Kommunalbestyrelse bevilligede kr. 100.000,- til renoveringen. Taget fik pålagt nogle kiler, der gjorde, at der kom hældning på taget. Inde i bådehallen blev det såkaldte glasbur fjernet til fordel for et stort kajakstativ.

De velkendte orange / sorte træningsdragter var efterhånden blevet »trætte«. Bestyrelsen vedtog derfor, at klubbens nye farver skulle være mørkeblå / lyseblå. Hirch S. Wilms foretog indkøb og distribution af det populære nye træningstøj.

Dette år blev Roangeaden en ekstraordinær stor succes. En pattegris, som under løbet blev stegt midt på bådebroen, gjorde arrangementet mindeværdigt.

Samme år nedsatte bestyrelsen et udvalg, der skulle revidere klubbens vedtægter. Vi havde gennem flere generalforsamlinger oplevet, at der var rig mulighed for forskellige fortolkninger af vedtægterne. K.E Nielsen producerede første udgave af lovene, der efter adskillige mindre revideringer, i 1987 blev vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling.

I foråret 1985 gennemførte klubben en hvervekampagne i Holte Midtpunkt. En håndfuld medlemmer mødt i klubben ved solopgang for at polere materiellet, der skulle fremvises. En 2-åres inrigger, en firerkajak, et par ener-kajakker og en singlesculler blev båret ned til Midtpunktet i solskinnet, til stor forundring for de morgenglade billister og kunder. Flere forretninger og Holte Bibliotek var med til at gøre kampagnen festlig med video og varm kaffe. Om eftermiddagen var der åbent hus i klubben, hvor vi viste de interesserede rundt. Hvervekampagnen var så stor en succes, at antallet af nye kaniner blev mangedoblet. Ved kanindåben kunne vi døbe 45 nye medlemmer.

Kaproerne fik bedre indendørs træningsforhold denne vinter, idet der blev indkøbt 2 roergometre.

Kort før Danmarks Mesterskaberne på Bagsværd Sø måtte vores favoritter til dobbeltfirer uden styrmand udgå. Under træningen blev »VØGG« påsejlet af en motorbåd og Henrik Hjernøe måtte indlægges.

Tre pionérer fra Holte opdagede dette år Laganlejren i Sverige, som DKF arrangerer for alle kajak-roere i forbundet. Hvert år siden dette, har lejren været flittigt besøgt af Holteroere.

Det var ligeledes et tegn på genoprejsning af den ellers middelmådige klubånd, at vi i oktober 1981 ved egne kræfter og malerleverrandørfirmaet Flügger gennemførte en solbeskyttelse af klubhuset for ca. 6% af daværende malerpriser. Ånden var reddet og møderne med Fritidsstyrelsen blev mere åbne.

Efteråret 1980 var vi i en »konstant fallitsituation« (Gertrud Hven). Klubbens nye formand, Kristian Odgaard, var ideskaber bag de berømte gæsteaftener, der havde som formål, at give god PR for klubben, samt lidt tilskud til klubbens aktiviteter. Vi lagde ud med sodavand og lys Tuborg – hvilket vi er vendt tilbage til i løbet af de seneste år. Udover de tilfredse gæster var mange forældre glade for, at vi holdt »styrede sammenkomster«. Lokalaviserne i Søllerød bragte jævnligt læserbreve, hvor klubbens gæsteaftener blev fremhævet som et af de få steder, hvor ungdommen kunne feste, mens forældrene følte sig trygge. Det var navnlig kaproerefolkene og deres trænere, der med stor indsats resulterede i, at gæsteaftnerne blev en succes og naboerne var tilfredse med styringen.

Den 24. april 1979 kunne klubben fejre sit 40 års jubilæum med over 200 aktive medlemmer, med stadig voksende aktiviteter på alle områder. Vi havde i de foregående år set ualmindelige fine resultater på kaproningsfronten med adskillige mesterskaber. Forventningerne til vore kaproere var større end nogensinde, og et bevidst ungdoms- og træningsarbejde med endnu større mål gav os troen på særdeles fine internationale resultater i de følgende år.

I denne periode så et nyt motions-inriggerløb, nemlig Roangeaden, dagens lys. Roklubber omkring Furesøen, Lyngby og Bagsværd Sø blev inviteret til at dyste i inrigger på en fastlagt 15 km lang rute rundt i Furesøen. Flere steder på ruten var der placeret banedommere med walkie-talkiekontakt til basen i Holte Roklub, hvor publikum blev løbende underrettet og bådenes indbyrdes placering. Dette arrangement, som blev grundlagt af Klaus Jacobsen, blev fra starten en kæmpe succes.

Ikke mindst festen om aftenen med orkester og sangdyst, blev et varemærke for arrangementet og klubben udadtil. De følgende år tog de mange tilmeldinger næsten overhånd. Enkelte år deltog langt over 100 roere. En ny tradition blev her grundlagt.

Endnu engang opstod der problemer med klubhuset. Det var igen baderummene og saunaen, det var galt med. Da reparationen gik i gang, viste det sig, at der på grund af forkert og dårligt udført arbejde med væg- og gulvbeklædingen var opstået råd og svamp i det bagvedliggende tømmer. Ingen ville påtage sig ansvaret for dette byggesjusk og forhandlingerne imellem ingeniørfirmaet, arkitekterne, kommunen og klubben gav ingen resultater. Omklædningen, bad og sauna blev herefter henlagt til de intakte bade- og omklædningsrum, indtil en løsning på problemerne kunne findes. Denne så ud til at ville blive i form af en regulær syns-/ skønsforretning, som imidlertid kunne trække lang tid ud. Kommunens tekniske udvalg forstod, hvad dette ville betyde for os, og meddelte sammen med Idræts-udvalget til kommunalbestyrelsen, at istandsættelsen blev fortaget på kommunens regning. Til stor glæde for bestyrelsen og medlemmer blev dette bevilget. Arbejdet kom nu i gang, og blev færdigt i foråret 1978, og de pågældende rum har siden fungeret til alles tilfredshed.

Resultatet af disse indsamlingsaktiviteter var da også, at vi ved standerhejsning i 1976 kunne udvide vores bådebestand yderligere og dermed øge medlemstallet. 4 kajakker og en firer/uden blev navngivet ved denne lejlighed.

De økonomiske problemer, som klubben til stadighed måtte slås med, resulterede i vinteren 1974–75 i, at bestyrelsen vedtog at udvide klubbens aktiviteter med kajakroning, idet prisen pr. roplads i kajak var væsentlig billigere end en robåd. Vi kunne herved tiltrække nye medlemmer og derved få et bedre grundlag for klubbens drift. Primus motor ved indførelsen af kajak var klubbens tidligere singlescullerroer Finn Jensen. På hans foranledning startede klubben en storstilet avisindsamling, der indbragte ca. 32.000 kg. aviser og et provenu til klubben på ca. kr. 6.000,-.

En af klubbens gode venner, ingeniør Werner Ruff, som tidligere havde været os behjælpelige , arrangerede et tilskud til os fra Sparekassen for Lyngby og Omegns Fond, som sammen med pengene fra avisindsamlingen gjorde os i stand til at indkøbe 8 kajakker, som vi ved standerhejsning kunne navngive med navne begyndende med A. For at introducere de nye både i klubben foranstaltede Finn Jensen en præsentation af kajakkerne i forbindelse ved vintersvømningen – en ide, hvis gennemførelse blev en succes.

Da man fra andre roklubber vidste, at der let kunne komme problemer roere og kajakroere imellem, besluttede bestyrelsen, at alle skulle frigives i robåd for herefter at vælge bådtype, ener-kajak, singlesculler, toerkajak, dobbeltsculler, inrigger o.s.v. på den måde var alle »roere« og dermed ligestillede medlemmer. Avisindsamlingens resultat gav os blod på tanden, og året efter startede vi for første gang et egentlig loppemarked, som allerede det første år gav os et overskud på kr. 15.000,-. Her påtog ideens ophavsmand, Ole Westergaard, sig at lede jobbet – en aktivitet som fortsatte i flere år til gavn for klubbens bådefond, og blev betragtet som en »Holte Begivenhed«.

Ved standerhejsning foråret 1974 kunne klubben igen navngive 5 nye både – et særdeles tiltrængt supplement til vor eksisterende bådpark. Udvidelsen kom til at betyde mulighed for forøgelse af medlemstallet, ligesom kaproerne fik nyt materiel.

I maj måned fik Rolf Schmidt, der dette år fungerede som klubbens formand, overrakt Søllerød Kommunes Idrætslederpris for sin indsats for Holte Roklub og for idrætten i kommunen. Overrækningen skete ved den årlige idrætssammenkomst på rådhuset, en begivenhed, der i de senere år har bragt andre hædersbevisninger til roere fra klubben.

Aktivitetsniveauet dette år – og de følgende – blev naturligvis betydeligt forøget ligesom medlemsskaren støt voksende. Således kunne vi i 1973 konstatere, at medlemstallet nu var oppe på 144 aktive, 19 passive og 2 kondi-medlemmer eller i alt 165 medlemmer – en tredobling på blot 2 år.

Udover de førnævnte motionsaktiviteter startede Carl Aage Gerhardt og Dagmar Andersen i 2973 de såkaldte »Skildpaddeløb« i Rude Skov, en succes der har holdt sig siden, med god deltagelse af alle aldersgrupper, og ofte med medlemmernes venner og familie som deltagere.

Problemer med det nye klubhus begyndte at opstå dette år, idet taget viste sig at være utæt ligesom baderummenes beklædning begyndte at slå fra. Begge dele blev repareret efter flere møder med de oprindelige leverandører – og uden udgift for klubben.

I 1973 startede vore egentlige svømmeaftener på Skovly Skolen. Her blev svømmetræningen lagt til rette, der blev aflagt svømmeprøver og afholdt kapsvømning. År efter år har klubbens medlemmer flittigt benyttet dette tilbud.

Ved standerhejsning i foråret 1972 kunne klubben, som et resultat af bestyrelsens bestræbelser navngive ikke mindre end 6 nye både, en helt uvant situation. En af disse både var vores motorbåd, som var en gave fra sparekassen for Lyngby og Omegns Fond. Den blev døbt Odin af fondens formand, landinspektør Axel Paludan. Båden var en nødvendighed for kaproernes træning, og var derfor særlig velkommen.

Medlemmerne så med længsel frem til, at det nye klubhus med elektrisk lys, baderum, wc´er med træk og slip, varme, køkkenfaciliteter m.m, som vi slet ikke var vant til, skulle stå færdigt. Den 11. september 1971 kunne det nye klubhus endelig indvies. Selve indvielsen blev foretaget af borgmester Erik Øigaard, som alene tegnede en meget positiv kommunalbestyrelse, og som også personligt flere gange havde været engageret i hele byggesagen til gavn for klubben. I sin talt ved indvielsen rettede formanden, Rolf Schmidt, der siden sin tiltræden i oktober 1967 havde været den store inspirator for byggesagens gang, foruden en tak til kommunalbestyrelsen og arkitekterne, også en tak til S.I.S, specielt formanden Finn Glud Konradsen, som havde trukket et stort læs til gavn for klubben i hele forberedelsesstadiet, og som herunder havde ofret adskillige timer for os. Også kommunens embedsmænd fik en tak med. Blandt disse havde ekspeditionssekretæren Peter Christensen – selv tidligere Holteroer – vel været den, der havde været mest involveret i byggeriet.

Ved selve indvielsen fik klubben mange gaver – her skal blandt andet nævnes Gudmund Schack Pokalen – en vandrepokal – som tildeles en ungdomsroer, der efter bestyrelsens skøn har passet sin træning, og som i øvrigt har vist et godt eksempel – og Furesøpokalen – en gave fra Roklubben Furesøen – som tildeles et medlem, der har gjort en særlig god indsats indadtil for klubben i det forløbne år og/eller har repræsenteret klubben på en fin måde udadtil. Liste over modtagere af disse pokaler findes andensteds i denne beretning.

Indvielsen foregik i pænt vejr med deltagelse af Vedbæk Gardens søde piger, hvorefter der var besigtigelse af vore nye faciliteter samt et glas vin til alle gæster og medlemmer.

Klubbens bestyrelse vidste, at der stod store opgaver forude, som skulle løses. Vi var på dette tidspunkt ca. 50 medlemmer med et nyt klubhus, en af landets bedste trænere, men uden penge og næsten uden både. Driften af det nye klubhus blev diskuteret i alle dette års bestyrelsesmøder, ligesom udvidelsen af såvel medlemstal og bådpark.

Vedbæk Roklub var ved at afgå en stille død netop i disse år. Formanden for S.I.S., Finn Glud Konradsesn, klubbens formand og Vedbæk Roklubs bestyrelse gik sammen og forhandlede sig til en sammenslutning, der fandt sted den 1. december 1971. Herved fik klubben tilført såvel både som andre værdier, som var af uvurderlig betydning. Således besluttede bestyrelsen, at indkøbe en singlesculler, idet vi netop dette år havde fået et nyt rotalent til klubben, som ønskede Ludek Pojenzny til træner. Det var Finn Jensen, som efter nogle års roning senere blev bestyrelsesmedlem, og selv træner for kajakroerne.

Netop denne startede vintertræningen for alvor, for såvel motionister (gymnastik) som for kaproerene, og begge blev en succes fra starten.

I 1968 begyndte der endelig at komme gang i byggeplanerne, og adskillige møder med S.I.S og kommunen blev nu afholdt. Arkitektfirmaet Krohn og Hartvig Rasmussen fik overdraget udarbejdelsen af et projekt. Dette blev gennemgået af bestyrelsen, som fremsendte sine kommentarer gennem S.I.S, hvorefter bestyrelsen udarbejdede en behovsanalyse, som blev fremsendt til arkitektfirmaet. Et nyt revideret projekt kunne herefter præsenteres for medlemmerne på generalforsamlingen den 21. oktober 1968. Den af arkitekterne anslåede pris var på 1,2 millioner kroner. I november 1968 godkendte Idrætsudvalget projektet, som herefter blev sendt til fredningsmyndighederne. Men ak, disse gjorde indsigelser mod projektet, som herefter blev sendt til overfredningsmyndighederne. Et personligt brev til borgmester Erik Øigaard om dennes hjælp til at få sagen igennem, således at detailprojekteringen kunne komme i gang, satte fart i tingene. Detail-projekteringen blev derefter udført, men endnu engang opstod der problemer. Ved den efterfølgende licitation viste det sig, at byggeriet ikke ville kunne udføres indenfor de bevilgede kr. 1,2 millioner, men at det kom op på kr. 1,9 millioner plus diverse udgifter. Hertil kom så byggeriets renter, projekteringsudgifter og udgifter til »uforudsete« hændelser, som for eksempel fundering af tilkørselsveje, vinterforanstaltninger m.m.

Endnu engang måtte byggeplanerne igennem de bevilgende myndigheder. Kommunalbestyrelsen var endnu engang positivt stemt og garanterede for de nye lån, idet Holte Roklub skulle optage alle de fornødne lån minus kr. 50.000,- , som roklubben selv måtte betale enten i form af kontanter eller ved eget arbejde, mens kommunen så betalte renter og afdrag på lånene. Bestyrelsen blev enige om, at vi selv skulle præstere de kr. 50.000,-, og mange medlemmer mødte op, og var med til at planere og skove området, hvor klubhuset nu ligger.

Et kæmpe arbejde som krævede mange timers hårdt arbejde, selv om vi benyttede maskiner i den udstrækning vi kunne. Ligeledes skulle der etableres byggeplads – det skete på den nuværende plæne foran klubhuset. Arbejdet var hermed i gang og blev gennemført ret planmæssigt.

Året før byggeriet kom i gang blev en flygtning fra Tjekkoslovakiet, Ludek Pojenzny, medlem i klubben, og som tidligere medaljetager på den tjekkiske otter i Rom og Tokyo samt senere træner, var han en kapacitet på træningensområdet. Han tilbød sig som træner i roklubben, og begyndte allerede så småt i det gamle klubhus. Han startede hermed den egentlige moderne kaproningstræning i klubben og var i mange år klubbens effektive og respekterede træner.

På et bestyrelsesmøde den 30. marts 1967 kunne formanden, Karsten Høy-Petersen, meddele bestyrelsen, at han fra formanden for S.I.S, Finn Glud Konradsen, havde modtaget et brev, der meddelte, at kommunens idræts-udvalg havde vedtaget at lade Teknisk Forvaltning udarbejde et skitseforslag.

Byggeudvalget med Johs. Nielsen i spidsen fortsatte arbejdet og drøftelserne såvel med kommunen som med Sammenslutningen af Idrætsklubber i Søllerød (S.I.S). Udvalget blev imidlertid opløst i 1966, bl.a. fordi man havde erfaret, at Søllerød Kommune nu havde overtaget hele projektet.

Klubbens 25 års jubilæum kunne fejres i 1964. Af et referat af bestyrelsesmødet den 29. februar 1964 fremgår det, at festen skulle afholdes på Rudegaard med spisning formedelst kr. 10,- samt baltegn kr. 5,-, sidstnævnte til at dække musikken, som skulle honoreres med kr. 22,- i timen indtil midnat. Birkerød Roklub, som vi efterhånden havde fået et nært samarbejde med, idet Pabst fra Birkerød Roklub trænede vore roere sammen med deres egne, henvendte sig til klubbens bestyrelse i 1965 med forslag om, at man gik sammen om at starte et fælles medlemsblad »Årebladet« for Furesøens tre roklubber. Såvel Roklubben Furesøen som Holte Roklub afslog tilbuddet, idet man mente selv at kunne gøre noget sådant. Henvendelsen resulterede derfor i starten af klubbens eget organ »Sprøjt« – mens Birkerød Roklub startede »Årebladet« for sine medlemmer. »Sprøjt’s« første redaktører var Jørgen Maes og Torben Høy-Petersen.

På generalforsamlingen den 28. februar 1962 på Rudegaard meddelte formanden Aage Lahn Sørensen, at han ikke kunne modtage genvalg. Under »eventuelt« foreslog Tage Jensen, at den afgående formand blev udnævnt til æresmedlem, hvilket fik forsamlingens enstemmige tilslutning og bifald. »Ro-Søren«, Aage Lahn Sørensen, havde på dette tidspunkt gjort et helt enestående lederarbejde for klubben i over 20 år.

I 1963 nedsatte bestyrelsen et byggeudvalg med Poul Frigast som formand, idet problemerne vedrørende det gamle bådehus blev uoverskuelige. Udvalget talte med en arkitekt, som lavede skitser til en udvidelse af klubhuset med et 50 kvm. klublokale (opholdsrum). Prisen ville skønsmæssigt beløbe sig til kr. 30.000,-. Umiddelbart inden havde kommunen, som byggeudvalget også havde været i forbindelse med, foreslået at klubben flyttede til Vejlesø, men dette frafaldt man dog. Undersøgelser af prisen for udvidelsen viste sig i oktober måned at ville blive 45.000,- idet prøveboringer viste, at der skulle piloteres i en dybde af 18 m. Endnu engang foreslog kommunen, at man flyttede klubben, denne gang til Jærgerhuset, idet kommunalbestyrelsen, med borgmester Øigaard i spidsen, ønskede en samlet planlægning for alle Furesøsklubberne i Kinabugten og fandt det derfor hensigtsmæssigt. Man havde et møde i Kinabugten med repræsentanter for kommunen, dog uden at dette møde resulterede i noget konkret. På grund af kommunens planer vedtog bestyrelsen at stille udvidelsen af klubhuset i bero og se tiden an.

I 1958 begyndte tanken om et nyt klubhus at gøre sig gældende i bestyrelsen, om end det betragtedes som alt for dyrt og kun kunne betegnes som fremtidsmusik. Imidlertid var byggeriet et emne, der i årene derefter stadig gang på gang vendte tilbage på bestyrelsesmøderne. En af klubbens mest aktive bestyrelsesmedlemmer i en lang årerække, Jørgen Wilsbeck, fik på den ordinære generalforsamling på Rudersdal Kro den 26. februar 1960 overrakt et æresemblem af formanden, Aage Lahn Sørensen.

Bestyrelsen tog endelig i 1957 spørgsmålet om sammenslutning op igen med Holte Dame Roklub, som opfordredes til at sende en ansøgning om optagelse som kunne behandles på den ordinære generalforsamling på Rudersdal Kro i februar. Her fik bestyrelsen bemyndigelse til at forhandle med damerne om sammenslutningen. Forhandlingerne resulterede i en ekstraordinær generalforsamling den 27. maj 1957, hvor sammenslutningen blev endelig vedtaget, ligesom vedtægterne i den anledning blev lavet om. Vedtægterne kom i øvrigt til at indeholde en bestemmelse om, at bestyrelsen skulle bestå af ni medlemmer, hvoraf de to skulle være kvinder.

I disse år og i årene derefter skete der en udvikling i kaproning, og flere gode resultater blev opnået om end ikke af de helt store. Klubbens medlemstal var i disse år ret konstant på omkring 40–50 medlemmer, og når man trods ihærdige anstrengelser fra bestyrelsens side ikke opnåede et større medlemstal, skyldtes dette sikkert klubfaciliteterne, som var meget primitive. Dertil kom, at der stadig var vrøvl med taget, ligesom funderingen af huset lod meget tilbage at ønske.

1955 startede Aage Lahn Sørensen (Ro-Søren) en papirindsamling til fordel for bådfonden til indkøb af en to åres outrigger m.st. – så vidt vides klubbens første egentlige papirindsamling. Der skulle dog gå to år (1957), før man endelig kunne navngive båden, som i øvrigt blev døbt »Søren« efter »Ro-Søren«.

Året efter indrettedes der skabe og omklædningsrum, ligesom der åbnedes mulighed for damerne til at låne både i større udstrækning. Af bestyrelsesprotokollen fremgår det, at samarbejdet de følgende år blev endnu tættere til gensidig gavn, og kontrakten blev da også fornyet årligt.

Holte Dame Roklub som levede en kummerlig tilværelse, havde dette år ansøgt Sognerådet om hjælp til eget klubhus, men fik afslag. Det betød, at klubben enten måtte ophøre eller »få fodfæste« i Holte Roklub. Det medførte, at man i Holte Roklubs bestyrelse igen ville tage sagen om sammenslutningen op. På generalforsamlingen den 29. februar 1952 på Rudegård vedtog man, at nedsætte et udvalg for begge klubber for, at diskutere emnet og eventuelt finde en løsning. Man enedes om oprettelsen af en kontrakt, som blev forelagt på en ekstraordinær generalforsamling den 31. oktober 1952. Kontrakten var mellem Holte Roklub som ejer af klubhuset ved Frederikslunds Skov, og Holte Dame Roklub som »lejer«, og blev godkendt, hvorefter dameroklubben rykkede ind – dog stadig som selvstændig roklub med egen bestyrelse.

Roningen var som de tidligere år, præget af motionsroning, morgen og aften, kaproning og langtursroning. I 1951 fik man imidlertid, som mange gange før, problemer med broen, der sank under vandstanden, og Søllerød Sogneråd var igen klubben behjælpelig, idet der blev bevilliget kr. 3360,- til fornyelsen. Samme år blev man enige med Rungsted Roklub om, at udvide de årligt tilbagevendende venskabsmatcher (med efterfølgende fest) med henholdsvis Birkerød Roklub og Holte Dame Roklub, et samarbejde der skulle vise sig, at være succesfuldt frem til dato. Senere i 1958 blev dette samarbejde udviet endnu engang til også at omfatte Ro-klubben Furesøen.

Klubbens tidligere mangeårige formand Ole Arboe, som i tidens løb havde udrettet så meget for klubben, blev i 1951 udnævnt til æresmedlem på en ekstraordinær generalforsamling i klubhuset den 10. august.

Klubben var som nævnt en herreroklub. Det fremgik af vedtægterne. Men interessen for at starte dameroning i Holte steg, og i 1950 kunne rochefen (Aage Lahn Sørensen) på et, den 3. februar, afholdt bestyrelsesmøde meddele, at han havde samlet ca. 25 navne på damer, der ville ro, og at man måske kunne oprette en dameafdeling.

En sådan næsten provokation måtte naturligvis resultere i en følesladet diskussion, i hvert fald var bestyrelsen delt i to lejre, og såvel i bestyrelsesmøderne som på den efterfølgende generalforsamling, var argumenterne imod at oprette en dameafdeling, at det ville skabe problemer af økonomisk art, og at det i øvrigt ville ødelægge disciplinen – ja måske endda moralen!.

På generalforsamlingen enedes man dog om, at undersøge mulighederne for en vedtægtsændring, og hvad en sådan i øvrigt ville medføre.

Den 11. maj 1950 afholdtes der en ekstraordinær generalforsamling, hvor medlemmerne skulle tage stilling til et forslag om at tillade damerne at benytte Holte Roklubs bådehus og materiel i resten af sæsonen – dog skulle omklædning foregå i naboklubben, Holte Kano- og Kajakklubs lokaler. Forslaget blev forkastet, men Holte Dame-roklub blev i 1950 en realitet med bopæl i ejendommen Dronninggårds Allé 70. 1950 besluttede bestyrelsen sig i øvrigt til at forsøge at få flere medlemmer, og et udvalg blev nedsat for at arrangere et propagandafremstød, som bl. a. kom til at omfatte et interview med formanden i det lokale blad, annoncering i Holte biograf, og et fremstød blandt medlemmerne for at skaffe emner. Året sluttede alligevel status quo med 40 aktive og 20 passive medlemmer.

Klubben kunne i 1949 fejre sit 10 års jubilæum – en stor dag for en ung klub. Bestyrelsen besluttede at arrangere en større festlighed i dagens anledning, og jubilæet blev afholdt på Ny Holte Hotel (daværende hotel, beliggende på hjørnet af Kongevejen og Øvrerødvej). For middagen skulle medlemmerne betale den behagelige sum af kr. 10,- pro persona, medens medlemmer under 20 år med damer skulle af med kr. 5,-. Påklædning: Mørkt tøj. I øvrigt skulle der, som der stod i den trykte indbydelse, medbringes 20 margarinemærker.

At 1949 var et år med succes på andre områder, idet bestyrelsen, efter ansøgning om tilskud fra Søllerød Kommune til indkøb af nye både, havde den glæde at modtage tilsagn om sådant på kr. 198,-.

Næsten lige fra klubbens start havde Holte Roklub haft et godt samarbejde med den særdeles aktive Rungsted Roklub. Dette samarbejde kom fra 1947 i faste rammer i form af en årlig venskabsmatch med efterfølgende fest. Såvel roningen som festerne domineredes i de første år helt af Rungsted.

Under hele krigen arrangerede idrætsklubberne sportsugen i Holte med god succes, men efter krigen ebbede interessen blandt klubberne ud, og i 1946 blev arrangementet aflyst.

På den første generalforsamling efter besættelsen indeholdt formandens beretning følgende paragraf: »Som følge af, at klubben var repræsenteret med 1/3 af sine medlemmer i frihedsbevægelsen, kneb det noget med at komme i gang med roningen, og her ligesom i det fleste roklubber prægede det sæsonen, der må betegnes som svagere end de foregående«.

Klubhuset blev i eftersommeren indviet ved en lille højtidelighed. Problemer med klubhuset havde der imidlertid været lige fra starten, bl.a med et utæt tag, som måtte repareres adskillige gange. Ydeligere voldte de primitivesanitære forhold (hvis man kan tale om sådanne) problemer, og i 1944 besluttede bestyrelsen at anmode Sognerådet om tømning af WC’et: Dette blev imødekommet.

Af andre problemer var tilslutningen til diverse vinteraktiviteter i disse år. Således måtte flere medlemsmøder aflyses på grund af »de for tiden herskende forhold«. Det er formodentlig krigstidens udgangsforbud, uroligheder, luftalarmer m.m. bestyrelsesprotokalet hentyder til, ligesom adskillige medlemmer var aktive i modstandsbevægelsen. Også sommeraktiviteterne i 1945 var der problemer med.

Aktiviteterne udvidedes efterhånden og i 1941 forsøgte bestyrelsen at etablere gymnastik 2 gange om ugen i vintersæsonen i gymnastiksalen på Ny Holte Skole. Tilslutningen var imidlertid ikke tilfredsstillende, og de næste år indskrænkes gymnastikken til en gang pr. uge, ligesom man fik aftale i stand med Holte idrætsforenings Gymnastik-afdeling, og deltog sammen med denne for et mindre beløb pr. medlem. Gymnastikken fik efterhånden god tilslutning.

Klubhuset var allerede fra starten for lille, og opbevaring af årerne blev et stort problem. Derfor udarbejdedes i 1941 tegninger til et »åretårn«. Samme år indkøbtes en brugt 4-åres outrigger som supplement til klubbens inrigger, og da det viste sig, at denne båd ikke kunne være i klubhuset, måtte det forlænges. Det ombyggede klubhus stod færdigt i 1942.

Året efter modtager Holte Roklub opfordring fra Holte Rideklub til at deltage i en påtænkt idrætsuge i Holte, der blev afholdt i begyndelsen af maj måned, og var en succes, som til og med havde givet et overskud på ca. 50,- til hver af de deltagende klubber. Efter arrangementet modtager klubben meddelse om dannelsen af et fælles udvalg for samtlige klubber i Holte, og Holte Roklub går herefter ind i dette udvalg i de kommende år. Samme forår havde man fra Lyngby Roklub modtaget invitation til at deltage i dennes kaproning, og her stillede man – kun et år efter klubbens start – med 4 hold, nemlig i junior, begynder- og kaninfirer samt i to inrigger.

Senere i sæsonen deltog klubben i Danmarksmesterskaberne på Bagsværd Sø i to-åres inrigger (resultatet er velbekendt, det var alt andet end godt). I august måned deltog man ligeledes i efterårskaproning i Københavns Havn, hvor klubbens begynderfirer-inrigger erobrede en »smuk andenplads på en sådan måde, og i så skarp konkurrence med kredsens klubber, at det tjener holdet til megen ære«

Denne sæson sluttede den 6. oktober med klubkaproning, standerstrygning og om aftenen fælles kaffebord på Søllerød Kro med efterfølgende dans. Det vedtoges på det forudgående bestyrelsesmøde den 12. september 1940 at sende meddelse om denne afslutningsfest til Lyngby Roklub.

På vinterens generalforsamling kunne formanden, Dr. Wandel, i øvrigt meddele, at klubbens 37 medlemmer havde roet 11.138 km., eller godt 300 km. pr. medlem i gennemsnit, og at klubbens fem både tilsammen havde været på 520 ture. Et ganske flot resultat, især når man tager i betragtning, at egentlig kaproningstræning, som vi kender det i dag, ikke eksisterede.

Klubbens historie starter egentlig den 19. februar 1936, hvor bestyrelsen i »Yachtklubben Furesøen« beslutter at oprette en roafdeling.

Klubbens kasserer Em. Høffeldt meddelte på dette møde, at han sammen med andre gode venner af Yachtklubben havde erhvervet ejendommen »Skovnæs« Dronninggaards Allé 112. Yachtklubbens navn ændredes samtidig til »Sejl- og Roklubben Furesøen« og roafdelingen fik sit bådehus placeret på den nyerhvervede grund.

Samarbejdet mellem de to afdelinger virkede imidlertid ikke som ventet, specielt var det de økonomiske problemer, der trængte sig på, idet anskaffelsen af både og driften af roafdelingen var dyrere, end stifterne havde regnet med.

Den 18. januar 1939 samledes en kreds af tidligere og daværende medlemmer af klubbens roafdeling til møde i Yachtklubbens lokaler vedrørende dannelsen af en ny roklub i Holte. Man besluttede ved denne lejlighed at stifte en ny klub, og for straks at give klubben midler til de forskellige forarbejder oprettedes en overenskomst, der havde følgende ordlyd:

»På et i dag den 18. januar 1939 afholdt møde mellem nedenstående underskrivere vedtoges at søge dannet en roklub med hjemsted i Holte, og under navnet »Holte Roklub« som følge af roafdelingen i »Sejl- og Roklubben Furesøen« ophævelse.

Det vedtoges endvidere at fremskaffe en passende startkapital, hvorfor man enedes om, og ved underskrift på nærværende, forpligter sig til at indbetale hver kr. 30,- med kr. 10,- den 1. februar, den 1. marts og den 1. april 1939.

Endelig vedtoges det at nedsætte et udvalg på 6 medlemmer til udarbejdelsen af klubbens vedtægter m.v. samt til, at søge forhandlinger med Søllerød Sogneråd med et årligt, kontant tilskud, samt vederlagsfri overtagelse af en ubebygget grund ved Furesøen.

Udvalget kom til at bestå af direktør Ole Arboe, arkitekt Ib Johansen, murer Mogens Bærentzen, skrifttegner Tage Schiller Jensen, fuldmægtig K. Langhoff og læge Chr. Wandel.

Foranstående tiltrædes (signeret):

Ole Arboe, Axel Ottosen, Erik Børge, Aage Sørensen, Peter Birkested, Ib Johansen, Jørgen Møller, K. Langhoff, Tage Schiller Jensen, Eigil Andersen, P. Brøndum, M. Bærentzen, C. Schiøning, H. Petersen, K. Bielefeldt, Chr. Wandel, Hans Christensen«.

Fødselsvanskeligheder

At starten af roklubben var svær fremgår klart af journalen. Den nedsatte komité afholdt i vinteren 1938/39 flere møder, men på grund af forskellige forhandlinger – opstået på foranledning af og med partialobligationsejerne i »Sejl- og Roklubben Furesøen« skred arbejdet kun langsomt frem.

Endelig i midten af april måned fremkom der under forhandlingerne med de nævnte partialobligationsejere positive resultater, omen kun med mundtlig tilkendegivelse overfor Dr. Wandel, der under forhandlingerne alene havde repræsenteret komiteen. Komiteen besluttede at indkalde underskriverne af overenskomsten samt enhver rosportsinteresseret til et møde på Holte Hotel den 24. april 1939 kl. 8.00.

Deltagernes antal var ca. 20, og møder indledtes med, at Dr. Wandel bød velkommen og foreslog bankbestyrer Evaldsen til mødets dirigent. Hr. Evaldsen valgtes enstemmigt og gav straks ordet til Dr. Wandel, der aflagde følgende af komiteens udarbejdede beretning:

Ved afslutningen af rosæsonen 1938 indkaldte en lille kreds af aktive roere til møde i klubhuset, Dronninggaards Alle 112, og udtalte ved den lejlighed bekymring for roklubben »Furesøens« fremtid. Man følte denne truet af afgang af medlemmer grundet på manglende interesse indenfor ledelsen og administrationen og grundet på økonomiske vanskeligheder, der syntes at umuliggøre fornyelse af materiale m.v. En reorganisation syntes at være mere end påkrævet, men der herskede på mødet stærk tvivl om, at en sådan lod sig gennemføre.

Imidlertid optog roafdelingernes 2 repræsentanter i bestyrelsen, forhandlingerne med dennes øvrige medlemmer, men forhandlingerne gik kun dårligt og endte snart resultatløst, hvorefter roernes repræsentanter nedlagde deres mandat.

Man havde endog en overgang det indtryk, at man indenfor bestyrelsen hellere så roernes hæl end tå.

Langt den største del af roerne indsendte derefter til bestyrelsen meddelse om deres udtræden af klubben pr. 1. april 1939.

Endelig afholdtes den 18. januar 1939 et møde i klubben, hvor en lille snes medlemmer var til stede, og man vedtog her enstemmigt, at virke for dannelsen af en ny ro-klub under navnet »Holte Roklub« og hver indbetale et nærmere fastsat beløb til afholdelse af de foreløbige omkostninger ved starten, og arbejdet for den ny klubs eget hus og materiel.

Et udvalg blev nedsat til varetagelsen af de forberedende arbejder ved klubbens start – såvel indadtil som udadtil. Af protokollen fremgår følgende:

»Udvalget har nu delvis afsluttet dette arbejde, og ønsket at nedlægge beretningen herom, samt ønsket at afholde den ny klubs første møde og konstituerende generalforsamling.

En af komiteens første handlinger var, at anmode Søllerød Sogneråds skovudvalg om dets medvirken overfor Sognerådet til vederlagsfrit, at stille en grund ved Furesøen til klubbens disposition til anbringelse af bådehus og badebro.

Herpå havde man ikke modtaget noget skriftligt svar, men gennem kommunens ingeniørkontor fik vi anmodning om, at deltage i et møde ved Furesøen neden for Frederikslund Skov. Fra kommunens side var til stede medlem af Sognerådet Hr. A. Fæster Carlsen, samt kommuneingeniøren, og fra komiteens side arkitekt Johansen.

Ved denne lejlighed blev der anvist os en yderst velbeliggende grund, som må siges at være glimrende egnet til formålet.

Nu var tiden altså inde til, at forberede bygningen af et bådehus, og man påbegyndte bygningen af et bådehus, og man påbegyndte så småt drøftelserne herom, da bestyrelsen for »Sejl- og Roklubben Furesøen« indkaldte Dr. Wandel til møde i klubhuset og her meddelte, at partial-obligationsejerne var enedes om, at overdrage en ny roklub bådehus og 3 både vederlagsfrit, dog med godtgørelse af halvdelen af omkostningerne ved sejl – og roafdelingens adskillelse, ca. 100,- samt på betingelse af, at der efter bådehusets flytning sker en fuldstændig oprydning og planering af grunden hvorpå huset stod.

Da dette stod fast, afholdt komiten straks møde, og vedtog at indkalde til konstituerende generalforsamling med klubbens start som første punkt på programmet og for, overfor medlemmerne, at klarlægge stillingen, som den er i dag.

Vi har altså nu 3 4-åres både, der trænger til at gøres klar. Vi har et bådehus, der er godt, men først skal flyttes, og det kan blive vanskeligt nok, men her må hver især hjælpe til så godt man kan.

I kassen har vi 350,- kr. og håber snart at have ca. 600,- kr.

Kontingentet skal vi fastsætte nu i aften, og det vil af kasseren blive opkrævet fra 1. juni – hvad vi når af roning i maj måned er derfor gratis.

Det forslag til vedtægter komiteen har udarbejdet vil nu blive forelagt til diskussion – evt. ændring og derefter til vedtagelse.«

Da der umiddelbart forinden mødets afholdelse fra Søllerød Kommunes ingeniørkontor var indløbet meddelse om, at Sognerådet på visse nærmere angivne betingelser havde stillet en grund ved Furesøen nedenfor Frederikslund Skov til rådighed, sluttede Dr. Wandel beretningen med oplæsning af ingeniørkontorets skrivelse.

Klubbens start

Umiddelbart herefter gik Dr. Wandel over til næste punkt, ved at foreslå forsamlingen, at starte Holte Roklub, og ved forespørgsel til hver enkelt mødedeltager vedtoges forslaget enstemmigt.

Herefter suspenderedes mødet af dirigenten, men fortsatte umiddelbart efter som Holte Roklubs konstituerende generalforsamling.

Herunder blev vedtægterne gennemgået, og af vedtægterne lægger man bl.a mærke til:

• Paragraf 4: Klubbens stander er hvid med 3 blå bølgelinier kranset af egeløv. Emblem som standeren.
• Paragraf 5: Som medlem af klubben optages med bestyrelsens godkendelse enhver ung mand der er fyldt 17 år etc. etc.

Klubbens stander er altså den vi stadig har den dag i dag. Man vil også bemærke, at klubben var en ren »mandeklub« fra starten, noget som i øvrigt var almindeligt på den tid.

Flytning af klubhus

Den følgende måned gik medlemmerne i gang med at nedrive, og flytte bådehuset over til den nye grund.

For at klare etablerings udgifterne havde bestyrelsen samme sommer ansøgt Sognerådet om et lån på kr. 4000,-. Dette blev afslået, men til gengæld havde Sognerådet besluttet at yde et kontant tilskud på kr. 3000,-, hvilket naturligvis var en megen kærkommen gave.

I de følgende måneder arbejdedes der energisk fra bestyrelsens side med etableringen af bådebro, indkøb af standere, bådshager, emblemer, udfærdigelse af bomærker og skilte (til huset) samt indrykning af propagandaannoncer.

Indvielse

Den 13. august 1939 kl. 14.00 kunne man endelig indvi det nye klubhus og hejse standeren officielt. Der blev ved denne lejlighed serveret vin og kransekage!