Kanindåben i Holte Roklub 2015

Kanindaab 2014 001

Traditionen tro byder Kong Neptun til dåb for alle ”kaniner” – dem som har lært at ro i 2015. Kanindåben i Holte Roklub afholdes lørdag d. 22. august 2015 kl. 15.

Kaninerne skal tage opstilling i Holte Roklubs kaningård kl. 15 præcis, husk at medbringe lange ører og tøj som ikke skal genbruges!

Som et nyt tiltag fortsætter vi efter selve dåben med mulighed for fællesspisning for 50 kr. / næse. Øl / vin / sodavand kan medbringes eller købes til favorable priser. Betaling kontant eller via Mobile Pay på dagen.

Fællesspisningen er kl. 17 og der serveres kaningryde og afsluttes med de fantastiske kanin-fest-kager.

Under middagen uddeler Kong Neptun dåbsbeviser til ex-kaninerne, for først nu kan de kalde sig RIGTIGE roere.

Der er plads til så mange det skal være, så inviter gerne din familie med – det bliver rigtigt sjovt.

Tilmelding for kaniner som skal døbes er på en liste i klubben. Alle der ønsker at spise med skaL tilmeldes på en anden liste. Listerne sidder allerede nu på klubbens hoveddør – skal man både døbes og spise med skriver man sig på begge lister.

Bestyrelsen glæder sig til at se rigtigt mange på broen den dag.

Vel mødt
Kong Neptun