Inrigger langtur i Skotland

Slusepassage i the Great Glen

Inrigger langtur på Caledonian Canal, Skotland, 11.-18. juli 2015

DFfR, Dansk Forening for Rosport, havde i år arrangeret en langtur til Caledonian Canal i Skotland. Kanalen, som åbnede i 1822 og kostede 1 mio £, forbinder Atlanterhavet med Nordsøen, og går fra Fort William i vest til Inverness i øst. Undervejs passerer den gennem adskillige af de store søer, herunder Loch Ness.

To af Holtes senior medlemmer var i år så heldige at komme med på turen sammen med 17 andre “menige” roere fra andre klubber plus de 2 turledere. I alt deltog således 21 roere fra 16 danske klubber. Vi roede i 6 stk to-årers inriggere udlånt af 6 forskellige danske klubber og transporteret til England på trailer. Hver dag havde 3 deltagere på skift en landdag med en række pligter såsom transport af bagage i følgebil, indkøb og madlavning, rekognoscering af dagens slutmål for både og roere osv.

Overnatning på denne tur skete på vandrerhjem i køjesenge, og madlavning foregik ligeledes på vandrerhjemmene. Maden kreeret af dagens landhold var super. Sommetider med hjemmebagt brød eller kage, salater og desserter. Ugen bød også på frisk laks – undervejs på turen passerede vi mange laksebrug.

Vi roede i alt 206 km og passerede 21 sluser. I sluserne bar vi redningsveste, hvilket ved een af sluserne blev belønnet med en guldstjerne på hver vest af slusemesteren.

Vi mødtes alle lørdag aften sent på vandrerhjemmet i Oban på Skotlands vestkyst. Efter et kort introduktionsmøde gik turledelsen straks i gang med at briefe morgendagens styrmænd og landhold om dagsstrækningen og opgaverne. Det blev således sent, før vi kom til ro. Til gengæld var der morgenmad kl 06 og afgang 07. Bådene skulle læsses af traileren, rigges til og søsættes i det åbne (og kolde) hav fra en betonrampe, hvor vi bar dem ud. Vinden var frisk men heldigvis vestlig, og ved Oban er der 2 m tidevand. Det var således en kamp mod såvel bølger, dønninger som tidevand. I alt roede vi den dag 55 km og passerede bla Castle Stalker, en slotsruin som er brugt i Monty Pythons “Life of Brian”. Skotlands højeste bjerg, Ben Nevis, var delvis indhyllet i skyer. Vi skulle nå at passere fjordens smalleste passage inden kl 15 aht tidevandet, fordi skiftet fra flod til ebbe på dette sted afstedkommer voldsomme malstrømme. Alt gik heldigvis godt og vi fik kun lidt regn og enkelte bølger indenbords og nåede Fort William, hvor vi bar bådene op på stranden, tømte dem for alt løsøre og gik til vandrerhjemmet.

Om mandagen roede vi kun 25 km rundt i Loch Eil og efter hjemkomsten gik alle de 5 km ind til Fort William, hvor der var arrangeret besøg på Ben Nevis Distillery inkl. smagning af (2cl) single malt whisky. På traveturen hjem var der besøg på en enkelt pub. Fra Fort William går det berømte damptog, som er kendt som Hogwarts Express i Harry Potter. Vores vandrerhjem lå lige ud til såvel een af stationerne som den første sluse.

Tirsdag startede vi på selve kanalen og roede i alt 31 km; først gennem 2 sluser før vi ankom til Neptuns Staircase, den længste slusetrappe i hele Storbrittanien, med hele 8 slusekamre. Her fulgtes vi med bla en skotsk fiskerkutter, en svensk lystyacht og en russisk lystyacht. Da fiskeren havde travlt, blev tre af vores både fastgjort på siden af ham og de tre andre på siden af svenskeren, som herefter trak os gennem alle 8 sluser! Alle de 3 både mødte vi iøvrigt hver dag på resten af turen. Dagen sluttede efter endnu 2 sluser med at ro gennem Loch Lochy, som er 162 m dyb og 16 km lang.

Onsdag roede vi 25 km gennem bla Loch Oich, som er 6 km lang og 47 m dyb. Umiddelbart før denne sø befinder det topografiske vandskel sig dvs. herfra løber vandet mod Nordsøen. Herefter passerede vi først 2 sluser og så en 5-sluse trappe i byen Fort Augustus, som var fuld af turister og turistfælder. Efter slusetrappen roede vi en tur ud på Loch Ness og tilbage.

Torsdag roede vi i alt 47 km, heraf de første 36 km gennem Loch Ness, som er 226 m dyb. Undervejs gik vi i land og bar bådene op på stranden ved Castle Urquhart, en højtliggende ruin. Der kan forekomme op til 3 m høje bølger på Loch Ness, men vi var heldige og slap med modvind og skumklædte bølger. Langs bredderne sås skovklædte stejle skrænter. Dagen sluttede med ankomst til Inverness Roklub, hvor bådene blev båret op. Herfra gik vi 3 km til vandrerhjemmet, hvor vi boede de sidste 3 nætter.

Fredag og lørdag var det meningen, vi skulle gennem de sidste sluser og ud på det åbne hav, men vejrudsigten var ikke lovende med stærk fralandsvind, så i stedet satte vi bådene i vandet og roede tilbage og et stykke ud på Loch Ness, i alt 23 km. Herefter tog vi bådene op, tømte dem, surrede alt løsøre og pakkede dem på traileren. Om aftenen gik vi alle på restaurant og spiste fish & chips.

Vi mødte ikke Loch Ness uhyret. Vi tror, det sov, hvilket det rolige vandspejl jo lader formode. Men vi mødte mange kopier af uhyret i alle turistbutikkerne!

Lørdag var der således ingen roning, men fredagens landhold havde fundet ud af, at der i weekenden i Inverness blev afholdt Scottish Highland Games på et stort sportsstadion. Her så og hørte vi bl meget andet sækkepiber og trommer, folkedans, hammerkast, kuglestød, længdespring, højdespring, kast med 3 m træstammer osv. Det blæste desværre kraftigt, og der var meget lidt læ. Om aftenen gik vi endnu en gang på restaurant, da vandrerhjemmets køkken var ekstremt lille og dårligt udstyret, og vi ikke kunne spise sammen allesammen.

Søndag morgen var der afgang 06.50 med 2 busser til Edinburgh lufthavn. Alle 21 har vi haft en fantastisk tur med godt kammeratskab og plads til individuelle behov. En stor tak til turledelsen, Lina fra Svendborg og Peter fra Furesø Roklub, for en veltilrettelagt og vel gennemført flot langtur på en spændende og udfordrende strækning.

Lene og Ulla