Holte Roklub Weekend 2015 i ny form

Heftig roaktivitet i Holte Roklub.

Holdet bag arrangementet har valgt at tage 24-timers-roningen ud af programmet. Det betyder, at eventen kun afvikles over weekendens lørdag – hvor vi til gengæld giver den gas.

Aktivitetsplan lørdag den 13. juni:

  • Vi starter med fælles morgenmad kl. 8.00 til alle som møder op.
  • Klokken 9.30 afholder vi instruktionsmøde om Ro-atlon – som byder på konkurrence i romaskine, løb, kajakroning og svømnning. Deltagerne skal gennemføre 2 km i romaskine + 2 km løb + 2 km i kajak + 250 m svømning. Man kan stille op som hold eller solo-deltager.
  • Klokken 10.00 går starten til Ro-atlon.
  • Klokken 12.00 holdes frokost, hvor det er muligt at købe grillpølser på broen.
  • Klokken 14.00 går starten til HR Open – som er en halvmarathon i både på vandet. Deltagerne kan vælge at ro distancerne 21 km, 15 km eller 6 km rute. Alle kan være med uanset alder, rutine eller anvendt fartøj.

Der opsættes tilmeldingslister i klubbens entre. Skriv dig på snarest, så vi kan planlægge arrangementet i detaljer.

Vi glæder os til at se dig!

De bedste hilsener
Lars, Mads, Peter & Søren