Guld til Victor i DM kajakergometer

Victor Aasmul vinder guld i 200 m kajakergometer til DM 2016

Guld til Victor i 200 DM 2016 – kajakergometer

Den 17. januar afholdtes DM i kajak-ergometer i Rødovre Centrum, hvor Holte Roklub stillede med 15 ungdomsroere i klasserne U12 – U18. Blandt deltagerne var flere nybegyndere fra sæson 2015, der kastede sig ud i den hårde konkurrence og klarede sig rigtig godt.

Når man ser vores yngste roere helt ned til 9 og 10 år fighte sig igennem 200 og 500 m i U12-klassen midt i Rødovre Centrum, kan man kun være stolt af at komme fra Holte Roklub.

Kammeratskabet til stævnet er alfa omega – og roerne leverede flotte præstationer.

På medaljeskamlen kom Victor Aasmul – Danmarksmester i U18-klassen på 200 m, Simon – bronze på 1.000 m og Josefine – sølv på hhv. 200 og 500 m.

Tekst Pernille Balslev-Erichsen, foto Søren Aasmul.