Bolette fra Holte Roklub til OL i Kina

Bolette Nyvang

Den unge U18-roer Bolette Nyvang fra Holte Roklub står over for sit livs oplevelse i form af Ungdoms OL, der afvikles i Kina fra midten til slutningen af august

Bolette har en fantastisk oplevelse til ungdoms OL i Kina, og kineserne gør sig virkelig umage for at atleterne skal føle sig godt tilpas. I går (16. august) var der en helt fantastisk åbningsceremoni, der på alle måder kan måle sig med det rigtige OL.

For interesserede er der rigtig gode streamingmuligheder fra U-OL på: www.olympic.tv eller www.youtube.com/olympics. Det er også mugligt at downloade the Olympic TV app til iOS og Android. Super kvalitet – og det kan bestemt anbefales at se det fantastiske åbningsshow.
Bolette Nyvang Iversen skal i konkurrence d. 23/24 og 26/27 august.

Umiddelbart ser det ikke ud til at der streames fra kajakkonkurrencerne, men måske kommer arrangørerne på bedre tanker…

I nat (23. august) dansk tid roede Bolette Nyvang Iversen sig med 7. bedste tid direkte videre til gruppen af de 16. bedste i K1 head to head ved ungdoms OL i Nanjing, Kina. Med 6 bedste tid blandt de sidste 16 har hun nu kvalificeret sig til kvartfinalen, der roes ca. 11.45 dansk tid.

Fra og med kvartfinalen går man videre ved knock-out. Og der får Bolette det rigtig svært.

Tekst: Vibeke Nyvang. Foto: Rudersdal Avis.