3. divisions kajakpolostævne blev en succes

3. divisions kajakpolostævne i Holte Roklub.

Holte Roklub var i søndags vært for 3. divisions kajakpolostævne. Holte Roklub var stærkt repræsenteret med to hold ud af 6 deltagende hold fra Sjælland.

Holte Sharks (se billede) havde en ”kongedag” med fire sejre og en uafgjort (første kamp). Onde tunger vil vide, at man ikke kan forvente toppræstationer af teenagers før frokosttid. Holte Hippos var knap så overbevisende, og modtog 0-7 nederlaget til Sharks med åbent sind, men havde også flere gode kampe.

Tekst & foto: Lars Bygholm.