23 medaljer til DM og 3 landsholdsbilletter til Olympic Hopes

Holtes DM ungdomsteam 2015.

Godt kammeratskab og hård træning giver Holtes kajak-ungdom 17 guld, 2 sølv og 4 bronze til DM – og tre landsholdsbilletter til Olympic Hopes i Polen.

Josefine, Simon. Victor, Jacob, Rune og Anna var tilsammen på skamlen 23 gange i U16 og U14 til DM i sprintkajak i Holstebro den 26-28 august. Holte vandt bl.a. DM i 200-m-mix-stafet i U16 – foran Maribo og Silkeborg Kajakklubber.

Holte stillede med 14 topmotiverede roere i alderen 10 – 18 til DM i Holstebro. Alle fik afprøvet måneders træning i selskab med 440 tilmeldte roere fra hele landet, heriblandt bl.a. den nykårede verdensmester i 500 m og 1000 m sprintkajak Rene Holten Poulsen fra Maribo.

HR_stafet-2015

Holte Roklubs Facebok-side kan man se billeder af ungdomsroere, der hygger sig, spiller spil, ligger på jorden og i vandet – alt mens de venter på næste løb. Billeder af træning og ikke mindst af kamp på vandet! Alle ydede en kæmpe indsats og humøret og hold-ånden var imponerende.

Per Selchau var holdleder – og Ida-Marie havde en fornem debut som træner for træningsholdet.

For Josefine, Simon og Victor har resultaterne fra DM og NUM tidligere i august givet en billet til Olympic Hopes i Polen i slutningen af september.